Sådan vælger du din nye vaskemaskine

Hvilken vaskemaskine er den bedste, og hvordan vælger man en, der passer til ens behov? Hænger pris og kvalitet altid sammen? Og hvad betyder alle de tekniske begreber egentlig? Disse er blot nogle af de spørgsmål, vi herunder vil besvare.

Inden du investerer i en ny vaskemaskine, anbefaler vi at du foretager en vurdering af dine egne behov; hvilke funktioner har du brug for, hvor ofte vasker du, og hvor store tøjvaske har du behov for, at din nye maskine kan tage? Når du har dette på det rene, er du klar til at begynde at kigge på udbuddet. Vi giver dig her 4 tips, du kan tage med i dine overvejelser.

Find en vaskemaskine, der passer ind i dit hjem

Medmindre din nye vaskemaskine er fritstående, skal du huske at kigge efter en vaskemaskine med de rette dimensioner. Hvis din vaskemaskine er frontbetjent – altså skal stå under et bord eller lignende – er det også vigtigt, at der er rigeligt med plads til at vaskemaskinens låge kan åbne op, og at du kan stå foran og tømme/fylde i samtidigt. Hvis du mangler gulvplads, og der er plads over maskinen, kan du derimod vælge en topbetjent vaskemaskine, hvor tøjet lægges i og tages ud ovenfra.

Kapacitet og hastighed

En typisk vaskemaskine har en kapacitet på mellem 5 og 11 kilo, og for de fleste husholdninger, vil det være rigeligt med en kapacitet på 7 kilo, men dette kommer naturligvis an på størrelsen på din husholdning, og hvor ofte I vasker jeres tøj. En børnefamilie vil som regel skulle på jagt efter en af de større modeller, hvor en familie på to sagtens bør kunne klare sig med en af de mindre modeller.

Når man snakker om en vaskemaskines hastighed, mener man den hastighed, som vaskemaskinen roterer ved. Ved højere omdrejninger, vasker maskinen tøjet hurtigere, og tørrer det også lidt i processen. Sørg dog for altid at kigge på tøjets mærker inden du vælger hastighed, da de høje omdrejninger i nogle tilfælde kan skade dit tøj.

Effektivitet og miljøvenlighed

Det er vigtigt at finde en vaskemaskine, der ikke bruger unødigt meget strøm og vand – på den måde sparer du både miljøet og din egen pengepung i det lange løb. Alle vaskemaskiner der sættes på markedet i dag, har energimærket A+, men du vil stadig kunne møde ældre modeller, med en lavere mærkning.

Funktioner

Desto flere funktioner du ønsker, desto dyrere vil din vaskemaskine næsten altid være. Langt de fleste vaskemaskiner har en funktion, der gør, at du kan skifte program alt efter hvilket tøj du vasker, men det er meget forskelligt hvordan disse programmer er indrettet. Andre funktioner, såsom en timer, der udsætter hvornår vasken startes, vil du som regel skulle betale lidt mere for at få inkluderet.

Formålet med denne hjemmeside er, at informere de danske forbrugere i deres køb af vaskemaskine. Vi har udarbejdet en lang række tests af vaskemaskiner, som du bland andet kan se på forsiden.

Skriv et svar